Fugl gav røg i køkkenet

Brandfolk fra Beredskab Øst, station Gentofte, måtte mandag kl. 8.43 rykke ud til en villa på Tværbommen, da der var opstået brand i skorstenen.

Da brandfolkene ankom til stedet, fik de rejst liften, og kort efter kunne de konstatere, at der nede i skorstenen var en fuglerede, som de straks fik fjernet.

Med beskeden til beboerne om, at det nok var en god idé at få en skorstensfejer til at kigge forbi og rense skorstenen, kunne brandfolkene pakke sammen og køre igen.