Isen er fortsat usikker på søerne

De seneste døgn men hård nattefrost har betydet, at der er kommet mere is på søerne i Rudersdal.

Men selvom der i weekenden var enkelte, der bevægede sig ud på søerne, så er isen endnu ikke tyk nok til med sikkerhed at kunne bære folk.

Mandag formiddag målte Rudersdal Kommune istykkelserne flere steder, og ingen søer kunne åbnes mandag. Men ifølge vejrudsigten, så lover DMI frostvejr frem til weekenden, så der er håb forude.

Isen på søerne erklæres for 'sikker' og åbnes for færdsel, når isen er mindst 13 cm tyk, målt flere steder på søen. I Nærum Gadekær er isen på nuværende tidspunkt 11 cm tyk, og ligeledes er isen på Asyldammen i Høsterkøb og på Birkerød Sø målt til at være 10 cm tyk.

Følg istykkelserne på kommunens hjemmeside: www.rudersdal.dk.

Alle søer uden skilte er forbudt, at færdes på.