Dårlig trivsel i skoler...

Peter Brinch (K)

Skovhusegade 28

4772 Langebæk

 

National trivselsmåling dumper skoler i Vordingborg Kommune

Der skal gøres noget nu. 7 ud af 10 skoler/afdelinger ligger i den absolutte bund i den nationale trivselsmåling som Ugebrevet A4 har foretaget.

Det er intet mindre end en katastrofe, at det er kommet frem at vi som kommune ligger i den absolutte bund i forhold til trivsel på skolerne. Det er vores fremtid vi taler om og nu har vi sort på hvidt at børnene ikke trives. Det er frygteligt at læse at vi har så stor mistrivsel på skolerne, da vi i forvejen er en kommune der har behov for at forbedre vores image. 

Man har længe haft fornemmelse af at noget var galt med folkeskolen, men jeg må ærligt sige at jeg faktisk troede det hovedsageligt handlede om folkeskolereformen. Eksempelvis nogen at de problemer den har medført, så som dårligere vilkår for lærerne og tvungen lektiecafe. Men at 7 ud af 10 skoler/afdelinger faktisk er blandt de dårligste trivselsmæssigt synes jeg er alt for voldsomt. Og nu vil det jo være nemt at begynde og pege fingre, men det synes jeg vi er helt udover her.

Jeg har derfor kontaktet Kirsten Overgaard, formand for børn-, unge- og familieudvalget og bedt hende fremlægge en plan, for her er ikke tid til fnidder, uenighed og samtale. Der skal handles. Jeg afventer dog stadig handlingen. Jeg vil opfordre alle forældre til at tage kontakt til deres skoler og bede dem at agere på trivselsmålingen, for dette problem ligger ikke kun hos kommunen. Det er ikke acceptabelt at være ?okay? eller ?godt nok?. Vi skal have de suverænt bedste skoler, så de kan være med til at løfte vores område. Det er vores fremtid vi taler om.