Fotokunst i Helleruplund

På årets første udstilling fyldes Helleruplund Sognegård med fotografier af den anerkendte kunstfotograf Jeppe Zabel.

Udstillingens titel er 'Lysets refleksioner', og det bliver en markant æstetisk oplevelse at gå efter, når Helleruplund Kunstforening inviterer til åbning af udstillingen lørdag den 16. januar kl. 14-16.

Jeppe Zabel har fotograferet i snart 20 år, han henter sine motiver udendørs og oftest i naturen, og for tiden er hans foretrukne motiver vand og lysets refleksioner i vandet.

Hans stil er naturalistisk og til tider abstrakt. Selv siger han: "Jeg lægger meget vægt på lysets farvespil og den kompositoriske symmetri".

Udstillingen kan opleves tirsdag-fredag kl. 10-12 og lørdag kl. 14-16. Sidste dag (med salon) er lørdag den 30. januar kl. 14-16.