Frimærker i farver

foredrag Allerede tilbage i 1870 trykte man frimærker i to farver, og disse danske mærker anses af mange frimærkesamlere som nogle af de smukkeste udgaver fra den tid. De har også altid været interessante på grund af en række forhold, som skyldes fremstillingen. Det gælder navnlig den ydre ramme, som både findes retvendt og omvendt. Allerede i 1920erne fremkom de første artikler om studiet af de tofarvede frimærker og arbejdet med udgaven fortsætter.

Alt dette og meget mere kan man høre om ved et foredrag i Birkerød Frimærkeklub mandag den 18. januar klokken 19.30. Det finder sted i lokale 1.1 i Birkerød Idrætscenter og alle er velkommen.

/adk