Juletræet er for mange indbegrebet af julehøjtiden, og der skal mange træer til.
Brancheforeningen Danske Juletræer anslår, at 1,5 millioner af Danmarks cirka 2,5 millioner husstande hvert år har et grantræ stående juleaften.
Et juletræ uden pynt på er dog lidt kedeligt, men hvor kommer pynten egentlig fra?
Her er en gennemgang af noget af pynten til grantræet og historien bag.
Det bliver ikke meget mere dansk, end når det flettede hjerte hænges på træet.
Et år besøgte jeg op til jul nogle venner i England. Jeg havde taget en lille gave med, der indeholdt et sæt udstanset karton med julehjerter til at flette.
Det gik op for mig, at de ikke var bekendt med det flettede julehjerte, så dansk det er, og som H.C Andersen ifølge historien flettede det første af.
Flethjertet har også været brugt til at understrege den nationale identitet. Eksempelvis var rød-hvide hjerter særligt populære under Anden Verdenskrig.
Ligesom traditionen med juletræet oprindeligt kom fra Tyskland, er en del af pynten også med årene kommet fra det store naboland.
Engang var stort set al glaspynt fra Tyskland, hvor der i landsbyen Lauscha nær Nürnber siden 1840'erne har været en stor glasindustri.
Glasmagerne øvede sig i at blæse så store og tynde glaskugler som muligt, og de kugler blev sandsynligvis begyndelsen på glaskuglen, som den kendes fra juletræet.
Med årene gik man over til at blæse i forme, hvilket gjorde det muligt at forme figurer såsom glasfugle. Lametta og fehår er også af tysk oprindelse.
Trommer, trompeter og flagguirlander har en ting til fælles. De har alle et militaristisk præg.
Juletræet kom til Danmark i begyndelsen af 1800-tallet, hvor det første træ blev tændt i sydsjællandske Holsteinborg i 1808. Dermed blev de første danske juletræstraditioner bygget op i årtier med flere krige.
Selv om jul og krig ikke rimer særlig godt, kom der alligevel en del militaristisk inspireret julepynt på træet. Trommer, trompeter og flagguirlander er eksempler på det.
Det skete i årene omkring 1864, hvor prøjserne slog danskerne. Noget skulle holde sammen på dansken, og julen kan jo stadig bringe mennesker sammen, og med en trome og lidt rød-hvide flag på træet, rykkede vi sammen.
Stjerne, spir, stork eller engel? Diskussionen er nok i virkeligheden ikke så stor i dag, hvor de fleste formentlig har en stjerne i toppen af træet, der symboliserer stjernen over Betlehem, der ledte de vise mænd til Jesus, men gennem årene har kulturen om pynten på trætoppen - kronen på værket - varieret.
En engel var engang velkendt som toppynt, og i den første udgave af bogen »Peters Jul« er der en stork i toppen af det illustrerede juletræ som symbol på fødselsfesten.
Farvede spir kom fra begyndelsen af 1900-tallet til at pryde trætoppen, især i fagforeningskredse og i miljøer, hvor referencen til den kristne tro med stjernen blev fundet upassende.
Intet juletræ uden en solid fod dog. Det er vigtigt ,så det ikke går, som da jeg var barn.
Det skete sjældent, at vi fik lov til at spise foran fjernsynet, men en aften ved juletid sad jeg i en lænestol og spiste, da jeg pludselig, og uden at kunne nå at reagere, blev overmandet af vores velpyntede juletræ, der skiftede position fra vertikalt til horisonalt.
Heldigvis var det ikke juleaften, så der var ikke levende lys på træet.
Det havde i øvrigt også været lidt tamt, efter som vi spiste rugbrødsmadder, men jeg har aldrig glemt den jul, hvor jeg blev overfaldet af et juletræ.
Pynt skal der til, men som ved ethvert andet byggeri er fundamentet vigtigst, så husk en solid juletræsfod.
Konklusionen var, som jeg husker, at træet formentlig var tørret lidt ud, efter at have stået i stuen nogen dage, og derfor var stammen krympet en smule, indtil det punkt, hvor træet ikke længere var fastspændt i foden. Derfor, husk at spænde træet godt fast - og husk at spænde efter i løbet af julen. Glædelig jul.
Kilder: www.historie-online.dk, www.middelfart-museum.dk og www.kristeligt-dagblad.dk.
