Møde med legenden José Feliciano

Af Bjarne Jensen, Ølsted

Nu er vi i december, hvor José Felicianos "Feliz Navidad", et af de mest spillede julenumre i verden, lyder igen og igen i den danske æter. Da vender tankerne uvilkårligt tilbage til den tid i min barndom, hvor den spirende interesse for musikken så småt tog fart, og førte mig frem til i dag, hvor jeg kan kalde mig personlig ven af en levende legende.

Som ældste medlem af en børneflok på fem søskende i en boligblok i Brønshøj, blev jeg hurtigt introduceret for rockmusikken af de større seje knægte. Enten var man til Cliff, som jeg, eller også var man til Elvis. Gud nåde og trøste én, hvis man svarede Elvis til en Cliff-fan og omvendt.

Det samme fænomen blev senere overført til, om man var til Beatles eller Rolling Stones. Her var jeg med på Beatles-vognen.

Da det senere blev til en kamp mellem Slade eller Sweet, havde jeg forlængst flyttet mig i en helt anden retning.

I 1968 vækkede en helt ny lyd min opmærksomhed - med undertoner af Rock, Folk, Latin, Soul, Jazz og Blues, tilført spanske nylonstrenge og en stærk vokal. Her tænker jeg på José Feliciano, som det år fik et verdenshit med Doors-sangen "Light My Fire".

Mit kendskab til Feliciano udviklede sig senere på året, da dansk TV viste et show med Bing Crosby og Bob Hope, hvor han gæsteoptrådte og viste verden, hvordan man kan trylle på en akustisk guitar.

Vi skal imidlertid frem til forsommeren 1971, da Jørgen Mylius testede "Shake a Hand", den engelske version af "Che Sara", før jeg for alvor blev grebet af musikken, og den eventyrlige rejse startede.

Som etableret verdensstjerne med adskillige koncertoptrædener gennem 70erne i Tivolis Koncertsal, Falkonercentret og Hotel Sheraton, manifesterede Feliciano sig som en af de helt store musikstjerner også her i landet.

Jeg selv var da også til stede hver eneste gang, hvilket bevirkede at min fascination af manden kun blev stærkere. Ikke mindst pga. af et spirende venskab med præsidenten for José Felicianos internationale fanklub, Susan Omillion Day.

Det var også i disse år, at hans julesang, "Feliz Navidad" gik sin sejrsgang over hele verden - ikke mindst i Danmark.

Denne sang skrev han for øvrigt i sommeren 1969, hvor han på en verdensturné der varede et års tid, i den grad kom til at savne sin fødeø og sin mor og søskende på Puerto Rico.

Sweethearts, med Pernille Højmark i front, indspillede den i øvrigt på dansk i 90erne med titlen FELIZ NAVIDAD - (Fik Lis Nok i Nat). Det gjorde ikke populariteten af sangen mindre her i landet.

80erne og 90ernes europæiske musikalske tørke for Feliciano, på nær i Tyskland og Østrig, bevirkede at han lige så stille gled ud i glemslen her i landet.

Undtagen i julemåneden, hvor Feliz Navidad stadig blev spillet.

Privat var José Feliciano i 1982 blevet gift med fanlubbens præsident Susan Omillion Day, der har skænket ham tre børn.

I 1995 opdagede jeg på internettet, at José Feliciano efter 13 års fravær fra England, skulle give en række koncerter på London Jazz Café i Camden Town.

Af sted til London.

Det blev en ubeskrivelig oplevelse for mig. Her oplevede jeg en musikalsk legende i absolut topform, med overskud til at hilse på sine mange fans til en snak og en drink efter showet.

En journalist fra The Times spurgte Feliciano:

"Hvad bragte dig til England denne gang efter 13 års fravær? "

"An aeroplane," lød svaret tørt.

Da jeg den efterfølgende sensommer rundede et skarpt hjørne (40 år), blev det med en tur til New York og videre til Kansas på familiebesøg.

Dette gav mig lejlighed til at komme forbi byen Weston i Connecticut nord for New York, hvor jeg havde oplysninger om, at Susan og José skulle bo på et større landsted.

Ved ihærdig spørgen, lykkedes det mig at komme i kontakt med en kvinde, som skulle vise sig at være personlig veninde med Susan Feliciano.

Hun tilbød straks at ringe Susan op for at høre, om det var muligt, at jeg kunne komme forbi et øjeblik. Men det var et uheldigt tidspunkt, da hele familien var til begravelse i den lokale kirke.

Ved hjemkomsten til Danmark, skrev jeg imidlertid et julekort til Susan og José Feliciano, hvor jeg beskrev mine oplevelser i 'Guds Eget Land'.

Det førte til, at jeg ganske kort efter modtog det første af mange personlige julekort, som jeg har været beriget med fra familien Feliciano lige siden.

Fredag 24. november 2017 bragte jeg min kone Jette og min 15-årige søn Anders med til den første af de to totalt udsolgte koncerter i Londons Royal Albert Hall.

Sammen skulle vi opleve Jools Holland og José Feliciano i en unik koncertopsætning mellem lærlingen og mesteren i fælles musikalsk udfoldelse - med efterfølgende adgangspas på den eksklusive "Evening's Greet list"

Med stjerner som Elton John, Priscilla Presley og Tom Hanks i salen, sammen med et særdeles veloplagt publikum, letter taget, da den blinde nu 72-årige musikalske legende, bliver ført ind på scenen af sin 26-årige søn Jonathan.

Skrøbelig ser han ud, men fra første toner på den akustiske guitar, og hans stærke vokal i klassikeren "California Dreaming", indtager Feliciano scenen med en musikalsk intensitet og styrke som er sjælden i vore dage.

Humoren og selvironien fornægter sig heller ikke:

Feliciano præsenterer herefter den nye hitsingle "As You See Me Now" med at i aften vil han spille den i en speciel udgave for de døve: "As You Hear Me Now"!!!

Senere fortæller Feliciano at han har været ude at spise på en af James Olivers restauranter. En tjener kommer hen til ham ved hans bord og spørger ham, om han vil se spisekortet?

Feliciano svarer prompte: "Jeg vil elske at se hvad som helst!"

Efter 2½ times koncert står vi over for en levende legende, der aldrig har glemt, hvem der har givet ham mad på bordet, og gjort det muligt for ham at udleve sin musikalske drøm. Høj og lav bliver modtaget med åbne arme af den ydmyge stjerne.

Under vores samtale kommer vi ind på hans relationer til og viden om Danmark.

Feliciano kan huske, at han boede i København en kort periode i 1966 for at promote sit første album "The Voice and Guitar of José Feliciano" og gav et par koncerter på spillestedet Purple Door.

Efter han for alvor var slået igennem, husker han specielt koncerterne fra Tivolis koncertsal i 1972 og 1983. Feliciano bærer et brændende ønske om at komme tilbage og optræde i Tivoli endnu engang. "Just call me," opfordrer han.

Feliciano fortæller, at han altid har været fascineret af vores kulturarv, og i barndommen var H.C. Andersen hans yndlingslæsning.

Han nævner også et par musikalske møder med Lucas Graham og Savage Rose.

Da tiden er inde til afsked, rejser Feliciano sig op fra stolen og kalder min søn Anders hen for at give ham et kram og et godt råd i livet fremefter:

"Anders... nu fylder du 15 år, hvilket i USA er noget ganske stort og specielt. Du indgår nu så småt i de voksnes rækker, og må godt prøve lidt godt dansk øl, men dog ikke for meget. Du kan altid indhente det senere min ven".

"Din far regner jeg for en af mine ældste og mest trofaste venner, og nu vil jeg regne dig med blandt mine nye venner. Kæmpe tillykke med fødselsdagen Anders, og pas godt på dine forældre".

José Feliciano (født 1945) er oprindeligt fra Puerto Rico

"Feliz Navidad" blev indspillet og udgivet i 1970. José Feliciano har skrevet både tekst og musik.

Teksten, som ikke er særlig lang men gentages flere gange, er dels på spansk, dels på engelsk:

"Feliz Navidad, próspero año y felicidad" (Glædelig jul, godt nytår og lykke til)

"I wanna wish you a Merry Christmas from the bottom of my heart" (Jeg ønsker dig/jer en glædelig jul af hele mit hjerte)