Spareforslag på børne- og skoleområdet

I december åbnede den nye ungdomsklub på Kildebjergskolen i Mørkøv. Nu er den og tre andre planlagte klubber i spil i forbindelse med spareforslagene på børne- og skoleområdet.

Der kan ifølge Holbæk Kommunes beregninger spares 5,6 millioner kroner årligt, hvis folkeskolerne fjerner pædagoger fra undervisningen i to lektioner pr. uge i hver klasse i både indskolingen og på mellemtrinnet.