Det kan kun blive bedre

Resultatet går da nu i den rigtige retning.

Men processen og politikernes ageren før, under og efter valget kan jeg kun betegne som en direkte hån med vælgerne og demokratiet.

Man føler sig nærmest hensat til den gamle Vallø Kommune med konstitueringerne af Jens Peter Kure og Holger Sonne som borgmester - en æra, som mange af os håbede, for længst var forbi.

Hvis der findes en Hall of Fame for den slags politikere, må der være meget lang kø nu.

Uden at nævne navne ser jeg i hvert fald flere oplagte kandidater hos de nuværende partier i den såkaldte blå blok.

En ting er vist: Det kan kun blive bedre!

Jørgen Aarestrup

Vangevej 7

Strøby Egede