Dansk erhvervsliv: Ny plan vil afgøre EU's klimaindsats

Det er nu, det bliver afgjort, om EU fastholder sine grønne virksomheder og gennemfører den klimaomstilling, som i flere år har været genstand for skåltaler og høje ambitioner fra europæiske politikere.

Sådan lyder det fra dansk erhvervsliv, efter at EU-Kommissionen onsdag præsenterede sit modsvar på den omstridte amerikanske Inflation Reduction Act.

Den indeholder en statsstøtte til grøn omstilling af amerikanske virksomheder, som er så enorm, at det har sat en skræk i livet på europæiske politikere. Og nu er Bruxelles endelig vågnet med EU-Kommissionens udspil, siger DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

- Det er nu for alvor gået op for Europa og EU, at det ikke er nok bare at have en masse grønne ambitioner. De skal også realiseres i virkeligheden.

- Amerikanerne og andre nationer er allerede i gang med at realisere grønne brændstoffer, CO2-fangst og investeringer i vedvarende energi. Men på mange områder taler vi stadig om det i EU.

- Så det her er et spark i bagdelen på Europa om ikke bare at tale overordnede planer, men begynde at implementere dem.

- Der er der behov for en række tiltag, som von der Leyen nu kommer med, siger Lars Sandahl Sørensen.

EU-Kommissionens udspil indeholder fire søjler, som skal styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne. Hos Dansk Erhverv er der fuld opbakning til tre af søjlerne: Enklere regler, flere medarbejdere til den grønne sektor og øget samhandel.

Men både DI og Dansk Erhverv er bekymret for den sidste søjle, som handler om udvidet adgang til at bruge statsstøtte. EU- og international chef i Dansk Erhverv Lasse Hamilton Heidemann, siger:

- Forslaget er nødvendigt, fordi nogle virksomheder har undervejet at flytte investeringer ud.

- Derfor er der behov for at agere. Men det uheldige ved statsstøtteræset er, at det går hele vejen ned igennem kæden. Først presser USA EU til at komme på banen, og derefter skal Danmark til at følge med på nogle ting, som man måske ikke har lyst til, men man bliver nødt til, fordi alle andre gør det.

- Jeg tror faktisk, at forslaget vil være nok til at adressere udfordringen fra USA, men spørgsmålet er, om det er den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på, siger Lasse Hamilton Heidemann.

Han mener, at ren national statsstøtte kun bør kunne gives i en kortere periode end til udgangen af 2025, som EU-Kommissionen lægger op til. Og at der bør sættes klare afgrænsning for, hvilke grønne sektorer man vil støtte.

Også DI er bekymret for, om EU risikerer at åbne for et statsstøttekapløb.

- Skulle vi i EU konkurrere alene på statsstøtte, så taber vi. For USA og Kina vil altid kunne komme med mere, end vi kan.

- Og inden for EU, så er det Tyskland og Frankrig og andre nationer, der pumper penge ind i erhvervslivet. Så store lommer har vi ikke i Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han peger på, at Tyskland eksempelvis har bruger 1500 milliarder kroner på at hjælpe blandt andet tyske virksomheder med at reducere energiomkostningerne. Den hjælp har dansk virksomheder ikke adgang til i samme omfang.

- Det er en kæmpe skævvridning af konkurrencedygtigheden i EU, siger Lars Sandahl Sørensen.

Forslaget skal nu diskuteres med medlemslandene på et topmøde i Bruxelles i næste uge.

/ritzau/