Børnehus fik arkitekturpris

Foto: Gladsaxe Kommune.

Årets Arne er en arkitekturpris, som hver år uddeles til opførte værker, der har løftet arkitekturen i Arkitektforeningen Københavns geografiske område i det forgangne år. Børnehuset Egedammen var et af fem nominerede og 19 indstillede værker, og det svanemærkede børnehus løb med titlen som Årets Arne 2023.

I sin motivation fremhævede juryen værket som værende udforskende og tone-angivende:

”Årets Arne gives til den nysgerrige arkitektur og arkitekt, som tør at gå foran, kan indtage nyt terræn og inspirere os andre arkitekter. Prisen går til et ærligt byggeri som med skiftende rum og farver, som bliver begyndelsen på børnenes første oplevelse med arkitektur”.

Prisen blev uddelt til Arkitektforeningen Københavns nytårskur.

Børnehuset Egedammen ligger på Klausdalsbrovej og er en nyåbnet 0-6 års institution med cirka 120 børn fordelt på 7 stuer. Arkitektforeningen København beskrev i nomineringen børnehuset som ”et svanemærket klimavenligt børnehus i CLT-massivtræ og genbrugstegl med cementfri kalkmørtel”.

Det er arkitektfirmaet BBP Arkitekter, som står bag Børnehuset Egedammen i samarbejde med Thing Brandt Landskab, Lyngkilde Ingeniører og Gladsaxe Kommune.

Årets Arne er stiftet af Arkitektforeningen i 2007 København og opkaldt efter den danske arkitekt Arne Jacobsen.