Knokleriet-ejer udvider med "mandebuket"

UDVIDELSE Indehaveren af tøjbutikken Knokleriet på Hundested Station, Mark Rydahl, har nu skabt en ny, selvstændig webshop, der tilbyder en hilsen til mænd - en "mandebuket", kalder Mark Rydahl det.

"Jeg ser et stort potentiale i konceptet, da der mangler et overskueligt alternativ til blomster og vin som en hilsen til manden. Det handler om at glæde andre, og med den såkaldte mandbuket tilbyder vi tøj i stedet for blomster."

"Vi som detailhandlere skal være villige til at tænke alternativt for at lykkes med at drive små specialforretninger i dag," siger Mark Rydahl.

Webshoppen hedder www.khmig.dk, der står for "kærlig hilsen mig" som den, der sender hilsenen. Hver ordre udløser desuden automatisk fem kroner til Kræftens Bekæmpelse.

jent@lokalavisen.dk