"Det kan godt være, at reglerne og lovene og de store visioner skabes andre steder, men nogle gange tror jeg, forandringerne skal komme nedefra"

"Jeg ved det ikke," er fire ord, Jens H. Wiene ikke er bange for at sige. Som spidskandidat for Alternativet til kommunalvalget i Gentofte springer han ud i noget helt nyt. Både for ham selv og for partiet.

I foråret gik Wiene, der er pensioneret faglig konsulent, rundt og ledte efter noget at engagere sig i, og snart fandt han sig til rette i Alternativet. En bevægelse, som indtil nu ikke har haft ansigter rundt omkring i de danske byråd.

"Vi er nye i kommunalpolitik, og derfor lægger vi heller ikke skjul på, at der er masser af ting, vi ikke ved og ikke har fuldstændig styr på," siger Jens H. Wiene, som har valgt at mødes med Villabyerne på Gentofte Genbrugsstation.

For er der noget, han og Alternativet går op i, er det miljøet.

"Hvad sker der med al det plastik, vi bruger for eksempel?," spørger han og forklarer, at partiet ønsker at finde en måde, hvorpå man kan følge hele livscyklussen for de ting, samfundet producerer, køber, bruger og smider ud.

"Dér vil kommunen godt kunne samarbejde med andre kommuner i forhold til at følge op på, hvad der sker med affaldet. Jeg mener, at Gentofte allerede har taget nogle skridt i den rigtige retning, men vi vil gerne have endnu mere fokus på området."

Hvilke tiltag foreslår I?

"Jeg er optaget af nudging. Hvordan man kan gøre det enklere for borgere at opføre sig miljømæssigt rigtigt. Jeg har ikke nogen konkrete forslag, men mener vi skal inddrage alle i processen. Det er ikke os i kommunalbestyrelsen, der sidder med alle de geniale idéer. Vi vil gerne have, at borgerne er med til at komme med bud på, hvordan for eksempel affaldssortering kan gøres nemmere."

At borgerne skal med på råd, er et mantra for Alternativet og Jens H. Wiene. Også når det gælder integration, som er emnet for næste stop på turen, der går til Netværkshuset, Gentoftes aktivitetshus for flygtninge og indvandrere.

"Jeg synes, vi skal fokusere på, at der foregår mange gode ting i kommunen for flygtninge i stedet for at gøre flygtninge til det helt store politiske slagsmål," siger han som det første.

Den store diskussion i Gentofte Kommune går jo på, at der mangler boliger til flygtninge. Hvor står Alternativet i den sag?

"Jeg har ikke nogen genial løsning. Men vi må i højere grad bruge de kræfter, der er lokalt og lade civilsamfundet finde løsningerne."

Men er dét at sige, at alle har ansvaret ikke det samme som at sige, at ingen har ansvaret?

"Nej, det er kommunens ansvar. Med rettidig omhu, tror jeg godt, kommunen kunne have bygget mere alment boligbyggeri og fordelt det bedre. Hvad angår den nuværende situation, vil jeg gerne vide, om man har afprøvet alle muligheder, for eksempel privat udlejning. Det vil jeg gerne kigge nærmere på. Så meget anderledes er vi heller ikke fra andre kommuner. Dét der med, at vi er en helt speciel kommune på det her område, er jeg ikke enig i, og vi skal passe på med at give det billede udadtil, som gør, at man andre steder ryster på hovedet af Gentofte, fordi vi får et image af at være en forkælet kommune. Kommunen har en bunden opgave (når det gælder modtagelsen af flygtninge, red.), om vi vil det eller ej, og jeg mener grundlæggende, at det er en overkommelig opgave."

Hvordan forholder du dig til de borgere, der er bekymrede for, hvordan det vil påvirke deres nabolag at flygtninge flytter ind?

"Som udgangspunkt forstår jeg godt bekymringerne. Men jeg har indtryk af, at når flygtningene først er her, så er problemet ikke så stort. Men man skal tage bekymringerne seriøst, så længe det ikke bliver til fremmedhad. Det er vigtigt at gøre sig klart, at flygtninge ikke er én stor grå masse. Mange af dem, der kommer, har lange uddannelser, andre kommer fra landsbyer, hvor de ikke har lært at læse og skrive. De er lige så forskellige som alle os andre. Måske mere."

Fra Netværkshuset leder ruten til en anden ende af kommunen. Til Skovshoved Havn, nærmere bestemt Hal 5, der under dette års udgave af GentofteNatten husede fællesspisning med langborde og musik.

"Vi skal arbejde videre med at få flere borgerdrevne ting som det arrangement. Tænk, hvis man kunne lave noget her, der mindede lidt om papirøen, skabe lidt af det samme liv," siger Jens H. Wiene og træder ind i hallen, der i dag giver tag over hovedet til et par både.

Det handler om at skabe fællesskaber, forklarer han.

"Fordi en kommune er et fællesskab. Det ligger i ordet, og eksempelvis fællesspisning giver virkelig én en følelse af fællesskab. Man sidder sammen og får snakket med nogen, som man måske ellers ikke ville have snakket med. Hele det her med, at kommunen ikke bare er et sted, hvor du bor, er jeg meget optaget af. Kommunen er også et lokalt fællesskab, som vi laver sammen. Det gør også, at vi kan trække på hinandens resurser og hjælpe hinanden."

Hvad mener du, kommunen skal gøre for at skabe flere borgerdrevne aktiviteter?

"Vi skal være åbne overfor de idéer, iværksættere, privatpersoner og frivillige foreninger kommer med og være åbne overfor, at kommunen kan hjælpe dem i gang og tilbyde at facilitere aktiviteterne. Det kan være noget jura, kommunen kan hjælpe med. Hvordan man får de rigtige tilladelser og den slags. Og så kan det være noget økonomi. Det kan være, kommunen kan give tilskud til projekter."

Helt overordnet handler det igen om borgerinddragelse. Det arbejder Gentofte Kommune allerede med i form af en lang række opgaveudvalg, hvor almindelige mennesker udvikler politik sammen med kommunalbestyrelsesmedlemmerne.

"Og det er rigtig godt, men vi vil gerne gå endnu længere den vej. Sådan at Kommunalbestyrelsen ikke er et lukket forum," siger Jens H. Wiene, der ikke vil sige, hvem Alternativet peger på som borgmester, men at: "Vi håber, at det bliver en lidt mere bredt sammensat kommunalbestyrelse. Det, tror jeg, vil være sundt for alle, uanset politisk overbevisning."

Hvad Wiene ved med sikkerhed, er, at lukkes Alternativet indenfor efter valget den 21. november, bliver øvelsen at få de store tanker ned i et format, der passer ind i et kommunalt budget.

"For mig er kommunalpolitik vigtig, fordi de ting, der besluttes på Christiansborg skal udføres ude i kommunerne. Det kan godt være, at reglerne og lovene og de store visioner skabes andre steder, men nogle gange tror jeg, at forandringerne skal komme nedefra. Så ved jeg godt, at der kommer en kommunal hverdag, hvor der skal tages stilling til alt muligt konkret, som har at gøre med plejehjem og skoler og så videre, og der bliver vi jo nødt til at foretage nogle prioriteringer. Vores udgangspunkt vil være at lytte til brugerne, for det er dem, der ved, hvor skoen trykker."

Men i sidste ende skal der vel altid tages en beslutning, som ikke nødvendigvis gør alle glade?

"Ja, og det bliver sikkert ikke altid lige sjovt. Men - og det kan godt være, det lyder lidt fluffy - vi mener i den forbindelse, at det er vigtigt, at vi lægger processen frem og siger: Vi skulle vælge mellem det og det, og så blev det dét. Og ikke lade som om, der ikke var et valg."

Jens Henrik Wiene

er 66 år

er pensionist

bor i et kollektiv i Klampenborg med sin kæreste

har læst samfundsfag på Københavns Universitet

har hele sit voksne liv arbejdet som konsulent for faglige organisationer - blandt andet FTF og farmakonomforeningen