Den Lille Færges sidste tur blev en flyvetur

Så er det for alvor blevet efterår. Den Lille Færge er blevet hevet op af Slotssøen og kørt i vinterhi på Rønnevangsalle, hvor der vil blive puslet om den, til det atter bliver forår.

Reder Niels Baggesen fra Partrederiet Slotssøen er godt tilfreds med sæsonen 2017. Efter omstændighederne i hvert fald.

"Vi er glade for, at det gik så godt, som det gjorde. Vejret har jo ikke ligefrem været med os, og vi har da også haft en lille nedgang i antallet af passagerer, men set i lyset af det vejr, vi har haft, så er vi ganske tilfredse. Der er heldigvis mange turister, der har et Copenhagen Card, der kommer, selv om det er dårligt vejr," fortæller Niels Baggesen.

Fik du læst: Trut trut: Så er der åbent hos hos Drabantgarden

Han nævner blandt andet byfesten, kulturnatten, halloween-arrangementet forleden og Jazz i Rosenhaven som nogle af de begivenheder, som Den Lille Færge har været med til i løbet af året.

Den Lille færge sættes i vandet igen den 12. maj 2018.