Kvoteflygtninge - den socialdemokratiske deroute

Serdal Benli, Viceborgmester i Gladsaxe, folketingskandidat for SF, medlem af SF's Landsledelse

Socialdemokraterne og Mette Frederiksen har endnu engang på deres seneste kongres understreget, at Danmark ikke skal hjælpe 500 kvoteflygtninge.

Danmark er tilsyneladende så udfordret, at vi ikke kan tage hjælpe 500 af de mest udsatte fra verdens konfliktområder. Og Mette Frederiksen har ret - den danske integrationspolitik har stadig store problemer - men hun er selv en del af problemet.

Det fik en berettiget omtale, da Mette Fredriksen på Socialdemokraternes kongres i Aalborg sagde, at Danmark ikke skal efterleve en international aftale om at modtage 500 såkaldte kvoteflygtninge. Problemerne med integrationen var i følge Frederiksen for store.

Afvisningen af 500 kvoteflytningen er ikke bare afvisningen af 500 tilfældige mennesker. Det er afvisningen af mennesker, som danske

myndigheder og FN skønner er særligt udsatte og med et udpræget behov for at komme væk fra krigsområder - det er altså de mest udsatte blandt i forvejen udsatte mennesker.

Men Frederiksen har sådan set ret. Der er fortsat store problemer med integrationen i Danmark. Hendes afvisning af hjælp til 500 mennesker er imidlertid ikke udtryk for en seriøs løsning af integrationsproblemerne.

Den er derimod en del af problemet.

Ved at afvise hjælpen til de 500 udsatte har Frederiksen foræret Danske Folkeparti den sidste rest af Socialdemokratiets internationale solidaritet i sit forsøg på at være mere Dansk Folkeparti´sk end Dansk Folkeparti selv.

Alt dette i et populistisk forsøg på vælgerjagt - ikke på rent faktisk at løse problemerne med integration.

Men er det virkelig Frederiksens løsning på integrationsproblemerne i Danmark at øge presset på de danske grænser? Det eneste Frederiksen får ud af sin afvisning er, at der kun er én vej til sikkerhed for flygtningene.

De skal glemme enhver form for flygtningelejre og FN og flygte på egen hånd over Middelhavet. Den vej har vi alle set billeder af. En vej, der i 2106 kostede mere end 5.000 desperate mennesker livet. En vej, hvor ryggesløse mennesker kan tjene formuer på andre menneskers ulykke.

Og det giver ingen mening at henvise til, at der i stedet bør sættes ind i nærområderne, for kvotesystemet og en lokal asylbehandling er ganske enkelt krumtappen i den humanitære indsats i nærområderne.

Der er ingen tvivl om, at Frederiksen har ret i, at den danske integrationsindsat har været i problemer. I årevis har vi talt om problemerne med at integrere borgere i det danske samfund. Og vi har med stadig stigende styrke talt om behovet for at komme fremvæksten af parallelsamfund til livs.

Men de 500 personer ændrer jo ikke ved integrationsindsatsen i Danmark. De ændrer ikke ved indsatsen i udsatte boligområder. De har ingen indflydelse på, hvordan vi får flere danskere med anden etnisk baggrund gennem uddannelsessystemet og får nydanske kvinder ud på arbejdsmarkedet, så de kan tjene deres egne penge og derved deltage og bidrage til fællesskabet.

De eneste, der kan ændre ved integrationsudfordringerne, er ansvarlige politikere. Og Frederiksen melder sig åbenbart ikke i rækken af ansvarlige, men prøver kynisk at fiske stemmer ved at bilde folk ind, at 500 sølle skæbner truer det danske samfunds  sammenhængskraft.

Så vi står altså stadig med et Socialdemokrati, som vi kendte det under Helle Thorning Schmidt - hvor den økonomiske politik blev overladt til de borgerlige. Nu blot med den krølle, at Socialdemokraterne også har udliciteret endnu mere af deres politik til de borgerlige.