Kandidater kom til valgflæsk

KV17 Torsdag aften havde Halsnæs Avis indbudt repræsentanter for partier og opstillede lister til en omgang valgflæsk med KV17-introduktion på Lynæs Havn.

Mere end 20 kandidater og bestyrelsesmedlemmer kom forbi til et par timer med hygge, spisning og information om avisens dækning af valgkampen, der allerede ser ud til at være fløjtet i gang.

Ud over informationer om annonceringsmuligheder og den redaktionelle dækning fik kandidaterne også nyheden om nogle debataftener, hvor der allerede nu kan sættes kryds i kalenderen, nemlig vælgermøder flere steder i lokalområdet:

8/11 på Hundested Skole

13/11 i Ølstedhallen

20/11 i Gjethuset.

Halsnæs Avis arrangerer møderne, der starter kl. 19, men i Ølsted vil der inden længe være mulighed for at tilmelde sig fællesspisning kl. 18 med valgflæsk på menuen.

an