Efterlyst bilist var narkopåvirket

En rutinemæssig kontrol førte onsdag til, at Midt- og Vestsjællands Politi fik fat i en 39-årig efterlyst mand.

Klokken 13.38 standsede politiet en personbil i Spånnebæk. Det viste sig, at føreren var efterlyst, fordi han i juli i år var udeblevet efter orlov i forbindelse med afsoning af en fængselsstraf. Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden, som er uden fast bopæl, fik i kontrollen også udtaget en narkotest, som gav udslag på udslag på et euforiserende stof.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi fik den 39-årige derfor udtaget en blodprøve og blev afhørt, inden han blev afleveret til Kriminalforsorgen, så han kan fortsætte sin afsoning.