Tåstrupkunstner kommer til Vallensbæk

Heiner

Ruth Jensen, der fra den 30. september udstiller i Vallensbæk Kunstforening, arbejder primært med olie og akryl.

Hendes motiver er ofte fra naturen med dens farver og former. Men også iagttagelser og oplevelser af steder, mennesker, begivenheder. Hun søger ofte at fastholde årstidernes skiften, vejret, lyset. Malerierne kan være naturalistiske eller i overgangen mellem det genkendelige og et mere abstrakt formsprog. Hun er nu også begyndt at anvende tush.

Ruth Jensen har blandt andet været repræsenteret på mange udstillinger i ud – og indland, bl.a. Hvidovre censurerede Udstilling, Artcom Expo International, Rom, Roskilde Åben, censureret udstilling, Ferrara, Italie. Desuden udstillinger i gallerier og kunstforeninger.

Der er fernisering den 30. september kl. 11.00 til kl. 12.30 i Kultur- og Borgerhuset, i biblioteket, Vallensbæk Stationstorv 40.

Udstillingen varer til den 23. november. Alle er velkomne.