Stjal vaskemaskine og opvaskemaskine

Onsdag modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om et indbrud i en virksomhed på Karlstrup Silovej i Karlslunde. En eller flere gerningspersoner brød et vindue op og har været rundt i virksomhedens værksted og kontor. Der er blandt andet stjålet en AEG vaskemaskine, en AEG tørretumbler, en Bosch opvaskemaskine og to KBG kompressorer. Indbruddet skete mellem tirsdag den 26. september klokken 11.40 og onsdag den 27. september klokken 14.00. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten torsdag morgen.