23-årig sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsulykke på motorvejsforlængelsen

En ulykke torsdag fik det værsttænkelige udfald, da en ung kvinde mistede livet i et frontalt sammenstød. Bilisten fra den modsatkørende bil er nu blevet sigtet for uagtsomt manddrab. Foto: Martin Warming

Torsdag eftermiddag mistede en 18-årig kvinde fra Skovlunde livet efter en alvorlig trafikulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Hillerød og Helsinge.

Ulykken skete da to biler kørte frontalt sammen. Den 18-årige kvinde førte den ene bil, mens føreren i den anden bil var en 23-årig mand fra Roskilde, der overlevede ulykken.

Fredag klokken 12 fremstilles han i grundlovsforhør i Retten i Helsingør, sigtet for uagtsomt manddrab. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Efter uheldet blev han fløjet til Rigshospitalets traumecenter. Han fremstilles derfor i absentia, altså uden at være til stede, hvilket formentlig skyldes, at han fortsat er indlagt.

Ulykken skete omkring klokken 13 på Hillerødmotorvejens forlængelse mellem frakørsel Høbjerg og rute 19 Tulstrup.

Vejen blev efterfølgende spærret i begge retninger. Omkring klokken 16.30 torsdag eftermiddag var vejene atter farbare.

Torsdag eftermiddag oplyste Nordsjællands politi, at den 23-åriges tilstand er stabil.

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig.

Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på red.hilleroed@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Marcus Wehage, journalist, marcus.wehage@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk