Hørsholm skal etablere fast track for virksomhederne

Af Anne Ehrenreich (V), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse og regionsrådet for Hovedstaden:

Det er beklageligt, at Hørsholm er faldet fra 32. pladsen til 71. pladsen i Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed.

Det må give anledning til selvransagelse af, hvad kommunen ikke gør godt nok. Fra Venstre side har vi længe peget på, at behandlingen af virksomhedernes henvendelser går for langsomt. Det bekræfter undersøgelsen endnu engang. Det tager relativ lang tid for virksomheder, som ønsker at etablere sig i Hørsholm at få behandlet deres ansøgninger.

Fra Venstres side vil vi foreslå, at kommunen etablerer et fast track for virksomhederne, så de er sikker på hurtig behandling af deres henvendelser. Det er afgørende for beskæftigelsen i Hørsholm, at virksomhederne føler sig godt behandlet og har lyst til at drive virksomhed eller forretning hos os.

Hvad synes du? Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående Facebook-link...