Rundt om Borgen i våddragt

SVØMNING Frederiksværk Svømmeklub var selvfølgelig repræsenteret da landets største vandfestival - TrygFondes Christiansborg Rundt blev afviklet i weekenden.

Op imod 4000 deltagere fra nær og fjern, deltog i den populære svømmetur gennem Københavns kanaler rundt om Christiansborg. De perfekte rammer og det fantastiske sensommervejr gjorde sit til, at det blev fest for alle, såvel gamle elitesvømmere som nuværende konkurrencesvømmere var blandet med et skønt miks af stædige svømmemotionister, og gjorde arrangementet særdeles hyggeligt.

Frederiksværks unge og stærke svømmere klarede mødet med det kolde og klare vand med bravour, nogle selvfølgelig hurtigere end andre, alder og rutine har selvfølgelig betydning til sådanne arrangementer.

Men alle kom i mål og i god social stil var der velfortjente medaljer til alle for præstationerne.

Allerede i denne weekend hopper FSK's svømmere i bølgen påny - her er det selvfølgelig Stålmanden det gælder.