Pung stjålet - 15.000 kroner hævet

Onsdag omkring klokken 13.00 fik en 72-årig kvinde stjålet sin pung i forbindelse med, at hun handlede i Holte Midtpunkt. Kvinden havde været i Irma og i en chokoladeforretning i centret, men da hun kom ud til bilen, fandt hun ud af, at pungen med kørekort og hævekort var væk. Inden hun nåede at spærre sine kort var der blevet hævet 15.000 kroner fra hendes konto. Nordsjællands Politi skal nu til at se forretningernes overvågningsvideoer igennem.

Oplysninger til sagen kan ringes ind til Nordsjællands Politi på telefon: 1-1-4.