Håndværksopgaver skal ikke længere give fradrag

Regeringen til indsnævre boligjobordningen til kun at omfatte serviceydelser. Brancheforening undrer sig.

Den såkaldte boligjobordning har i folkemunde længe været omtalt som håndværkerfradraget.

Det får formentlig en ende, hvis regeringen får flertal for den del af sit finanslovsforslag, der handler om at justere ordningen.

For regeringen mener, at boligjobordningen fremover kun skal omfatte serviceydelser som eksempelvis rengøring og ikke håndværksopgaver.

Til gengæld vil man hæve fradragssatsen fra de nuværende cirka 27 procent til 40 procent. Samtidig fastholdes det maksimale fradragsberettigede beløb på 6000 kroner.

- Målretningen afspejler blandt andet, at en evaluering af lignende ordninger i Sverige har vist, at boligjobordningen kan indrettes mere hensigtsmæssigt ved, at fradraget målrettes serviceydelser, hedder det i finanslovsforslaget.

Med de nuværende regler kan man også få fradrag for håndværkeres arbejdsløn i forbindelse med energiforbedringer i hjemmet, men den mulighed falder altså måske bort fra og med årsskiftet.

Det forstår man ikke meget af i brancheforeningen Tekniq, der blandt andet organiserer elinstallatører.

- Det er grotesk på den måde at bruge statsmidler til at pudse vinduer og slå græs, men samtidig se bort fra det, der har den største og mest langvarige samfundsmæssige værdi - at forbedre vore bygninger, siger underdirektør Tina Voldby fra Tekniq.

Hun mener, at regeringen på den måde spænder ben for den grønne omstilling, fordi bygninger står for 40 procent af energiforbruget herhjemme.

Tekniq efterlyser derfor, at der indføres en anden støtteordning, der kan fremme udbredelsen af eksempelvis varmepumper eller jordvarmeanlæg.

Regeringen har offentliggjort sit finanslovsforslag for 2018, og her følger en liste over, hvad regeringen først og fremmest vil prioritere:

* Styrket velfærd

Velfærdsreserve til blandt andet sundhed og ældre.

Flere midler til kommunerne.

Øget sundhedsindsats i regionerne.

Støtte til socialt udsatte (satspulje).

Skattefritagelse af daginstitutioner.

* Tryghed og sikkerhed

Styrkelse af politiet og ny flerårsaftale om kriminalforsorgen.

Skærpelse af straffen for grov vold med mere.

Øget indsats mod bandekriminalitet.

National strategi for cyber- og informationssikkerhed.

Retsområdet i Grønland.

* Bedre infrastruktur og styrket mobilitet

Kørsel i nødspor på vestfynsk motorvej.

VVM-undersøgelse af E45.

Hastighedsopgraderinger til 90 km/t og 130 km/t på udvalgte strækninger.

Pulje til støjbekæmpelse langs eksisterende statsveje.

Uddannelse og forskning.

Koblingsprocent til de frie grundskoler løftes med et procentpoint.

Fastholdelse af ambitiøst niveau for forskning.

Udmøntning af forskningsreserven.

Skolepulje.

Et bevillingssystem med fokus på kvalitet og beskæftigelse.

Reform af de forberedende tilbud.

* FNs verdensmål

En række konkrete initiativer på finanslovsforslaget understøtter FNs verdensmål.

* Et nyt og bedre skattevæsen

Markant styrkelse af skattevæsenet.

Styrket kontrol og vejledning.

* Boligjobordningen

Videreførelse af målrettet boligjobordning.

* Klima, miljø og fødevarer

Kystbeskyttelse og klimatilpasning.

Modernisering af it- og observationsinfrastruktur i DMI med videre.

Klimaatlas.

Grøn naturpulje for 2020 og 2030.

Ny fælles kemiindsats.

Ernæringsindsats.

Økologisk landbrug.

* Et Danmark i bedre balance

Midler til flytning af statslige arbejdspladser.

Fortsætte arbejdet med at binde Danmark bedre sammen.

* Udvikling

Fortsat høj udviklingsbistand og styrket nærområdeindsats.

Øge støtte til kvinders rettigheder og bekæmpelse af hiv/aids.

* Iværksætteri og eksport

Forhøjelse af grænsen for tildeling af skattefrie medarbejderaktier.

Eksportfremme.

* Øvrige, mindre prioriteringer.

Mindre initiativer, der blandt andet understøtter lokale aktiviteter i hele Danmark.

Kilde: Regeringens finanslovsforslag for 2018.