Kommuner kan spare penge på forkerte afgørelser

Som tidligere beskrevet i DAGBLADET, så er Køge Kommune et af de steder, hvor flest borgere får ret i deres klager, når de er utilfredse med kommunens behandling af sager på børnehandicapområdet. Køge Kommune fejlbehandlede i 2016 to ud af tre klagesager, som Ankestyrelsen behandlede.

Formand for Børneudvalget, Thomas Kielgast (SF), indrømmede i den forbindelse, at man i behandlingen af sagerne var gået over grænsen, og at dette »ikke var i orden«.

Billedet med de mange tabte klagesager går igen i flere andre kommuner, og fra forskellige sider er man i øjeblikket bekymret for, at landets kommuner bevidst tænker i økonomi ved at behandle sager på børneområdet forkert.

Selvom sagerne efterfølgende bliver ændret af Ankestyrelsen, så kan det i princippet være en økonomisk fordel, lyder vurderingen fra en ekspert på området.

- I visse situationer bliver kommunerne belønnet økonomisk ved at træffe forkerte afgørelser. For eksempel hvis en kommune fejlagtigt ikke giver tilstrækkeligt pædagogisk støtte, og Ankestyrelsen efterfølgende retter afgørelsen, så kan kommunen ikke give hjælpen med tilbagevirkende kraft, siger John Klausen, der er lektor i socialret på Aalborg Universitet.

Selvom kommunerne kan have et økonomisk incitament for bevidst at fejlbehandle sager på børnehandicapområdet, så er det svært at bevise.

- Jeg kan konstatere, at omgørelsesprocenterne i nogle kommuner er ekstremt høje, og det tyder på, at noget er rimelig alvorligt galt. Men det er svært at sige, hvad der er grunden til dette, siger John Klausen.

I den konkrete sag om 11-årige Noah fra Køge har kommunen fået markant kritik for sin sagsbehandling. Heriblandt, at man har bevilget overvågningen om natten af den alvorligt syge dreng via serviceloven og ikke sundhedsloven.

Forvaltningen har skriftligt svaret, at man vurderede, det var den rigtige måde at gøre det på, og man har afvist at svare konkret på, hvor stort et aspekt økonomien har spillet i sagsbehandlingen. For der kan nemlig være penge at hente, når en kommune gør brug af serviceloven.

I visse tilfælde er der mulighed for at få refunderet dele af udgifterne, hvis de i en konkret sag overstiger henholdsvis 710.000 kroner eller 1,4 millioner kroner om året. Ved sidstnævnte beløb kan en kommune få betalt halvdelen af udgifterne af staten, hvis det handler om støtte til en person under 18 år.

Hvis Køge Kommune bevidst har tænkt i at fejlbehandle for at få statsrefusion, er det en overtrædelse af lovgivningen, slår lektoren fra Aalborg Universitet fast.

- Hvis en kommune bevidst har tænkt i at spare penge ved at benytte en forkert lovgivning, er det klart ulovligt, siger John Klausen, der påpeger, at han ikke har kendskab til den konkrete sag fra Køge og derfor ikke kan udtale sig om denne.