Kærligheden taler med store bogstaver

Det handler om kærlighedens lyse og skyggefulde sider, om kærlighedens brede røde løber kontra de store, sorte bogstaver, når Odsherred Teater i Mei Oulunds nye kabaret »Nina, kære Nina« tager fat i et af livets absolutte omdrejningspunkter.

I den nye musik-forestilling tager hun afsæt i interviews med lokale borgere og mikser dem med stærke sangtekster, hentet rundt omkring i musikkens verden, blandt andet førnævnte John Mogensen-ballade.

»Nina, kære Nina« bygger videre på teatrets gode erfaringer fra de borgerinddragende forestillinger »Velkommen til Twin ­Peaks« og »Historien om en sang«.

Sidstnævnte brugte også interviews med ældre i Odsherred. Om kærlighed, ensomhed, længsler - og yndlingssange.

Der er fuld gang i prøverne på »Nina, kære Nina«, der får premiere 14. september. Ud over Mei Oulund og skuespiller og teaterchef Simon Vagn Jensen medvirker Vibeke Aggeboe på piano og sang.

Læs mere om forestillingen i dagbladet Nordvestnyt.