Vi har alle haft glæde af Nygaard

Det er en meget trist Eva Møller, formand for den konservative vælgerforening i Egedal, der sætter ord på bortgangen af Jens Jørgen Nygaard.

"Jeg har mistet en god og positiv ven samt en mangeårig kampfælle. Jeg har den dybeste medlidenhed med hans familie og hustru. For alle i den konservative gruppe er det et stort tab, for vi har haft glæde af hans store engagement og politiske faglighed," siger Eva Møller til Lokalavisen Egedal.