Krolf fik tredjepladsen

Det blev til en tredjeplads til Anton Edholm og Slaglille-Bjernede G&I, da Region Sjælland mandag aften uddelte sin sundhedspris. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Anton Edholm og foreningen var indstillet for at have fået sporten krolf på programmet. En sport, der i foreningen også bliver dyrket af handicappede borgere.

Med tredjepladsen følger en præmie på 5.000 kr.

Vinderen af den store sundhedspris blev Team Tvilling på Lolland, mens Karrebæksminde Triatlon fik andenpladsen.