Guldmedalje til Sorø Badminton Klub

Sorø Badminton Klubs veteranhold (for spillere over 40 år) var i weekenden i Vejle for at deltage i DM for hold.

Det resulterede i en flot guldmedalje, efter at kampene lørdag/søndag var færdigspillet.

For første gang nogensinde blev mesterskaberne holdt i samarbejde mellem Badminton Danmark og DGI Badminton, og det var derfor muligt at sammensætte hold på tværs af klubber og kredse.

Det betød med andre ord, at over 400 spillere - fordelt på cirka 60 hold - havde tilmeldt sig en weekend med masser af fællesskab og sjov badminton i DGI Huset i Vejle.

Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.