Spejdere kan tage på lejr

Sparekassen Sjælland Fonden har ydet tilskud til KFUM-spejderne i Nordrupøster, så det har givet dem mulighed for at sende 17 spejdere og 5 ledere af sted på Spejdernes Lejr 2017.

Spejdernes Lejr 2017 er med 40.000 deltagere fra ind- og udland Danmarks største spejderlejr. Lejren er arrangeret af de fem danske spejderkorps: Det Danske Spejderkorps, KFUM-spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Lejren bliver holdt fra den 22. juli til den 30. juli ved Sønderborg på Kær Vestermark.

Lejrens vision er »Vi sætter spor«. Igennem hele planlægningen af lejren er fokus på at udvikle en lejr, hvor deltagerne sætter spor i sig selv, hinanden og omverdenen.

KFUM-spejderne i Nordrupøster siger mange tak for støtten, og glæder sig til at komme af sted på årets sommerlejr. Checken blev overrakt af filialdirektør Mads Wallin fra Sparekassen Sjælland i Ringsted.