Debat: Vi er enige om at udvikle Veksø

Vi er enige om at udvikle Veksø

Samtidig er vi enige om at være tro mod den proces, som byrådet har sat i gang, med den kommende planstrategi og den fremtidige udvikling af Egedal.

Socialdemokratiet, Lokallisten Ny Egedal, Det Konservative Folkeparti, SF, og Enhedslisten ønsker en god og konstruktiv proces om byudvikling- også i Veksø. Udviklingen af Veksø og Egedal, skal ske med respekt, hvor skoler, institutioner, kultur og fritidsområdet kan følge med, og hvor involvering af lokalsamfundet er i fokus.

Lad os derfor være tro mod den politiske proces og samarbejde om de bedste løsninger til gavn for borgerne i Veksø og resten af Egedal.