Harmonikauheld på trafikeret bro

Et harmonikauheld på Kronprins Frederiks Bro skabte trafikproblemer søndag eftermiddag, hvor mange sommerhusgæster var på vej hjem efter en lille store bededagsferie, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Der blevet slået alarm om uheldet klokken 16.22, idet fire biler var stødt sammen. Harmonikasammenstødet skete ifølge Erik Andersen fra Nordsjællands Politi tilsyneladende i østlig retning før broklapperne, da en kvindelig bilist påkørte en bil med en 53-årig mand fra Vanløse bagfra, så denne røg op i en bil med en 40-årig fra Jægerspris, som blev skubbet videre op i en bil med en 35-årig mand fra Københavns V.

Nordsjællands Politi anmodede Vejdirektoratet om at udsende en trafikmeddelelse om, at der var trafikproblemer på broen. Men allerede klokken 16.52 kunne politiet forlade stedet igen.