KFUM moste Taastrup

Strålende solskin og 27 grader dannede noget nær optimale rammer for lokalopgøret i Danmarksserien mellem Roskilde KFUM og Taastrup. Det havde dog alligevel ikke lokket mere end 150 tilskuere til Lillevang Stadion, men for de der kom, var der masser af god underholdning.

Taastrup lagde ud som lyn og torden med to mega-chancer til Tonni Adamsen, men begge blev misbrugt på det skammeligste. Og i stedet var det så hjemmeholdet, der kom foran, da Morten Jørgensen ad to omgange headede bolden i mål. Bag en ikke helt sagesløs Mads Henriksen i målet.

Et langt dødvande fulgte herefter i kampen, men i den sidste halve time af opgøret, stod der Roskilde KFUM på det meste. På et lidt tvivlsomt dømt straffespark begået mod Jakob Andersen, bragte Mads Pfeiffer sikkert roskildenserne på 2-0.

Og på en drøm af en omstilling bankede Emil Ølvang med et kvarter tilbage målet til 3-0 i netmaskerne.