Hjælp med i lektiecafé for børn og unge

Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge i folkeskolen, så de får de bedste forudsætninger for et godt uddannelsesliv? Vil du være med til at styrke de unge både fagligt og socialt, og ikke mindst give dem et frirum og en masse succesoplevelser?

Så skal du være lektiehjælper i Albertslunds lektiecafé!

Hver onsdag kl. 16.30-18.30 holder caféen åbent i Kanalens Kvarter 138. Her har børn og unge mulighed for at få hjælp med deres lektier, eller bare have et hyggeligt sted at lave skolearbejde.

Lektiecaféen startede i januar 2017 og søger lige nu både en aktivitetsleder og almindelig frivillige. Hvis det kunne være noget for dig, så send en kort ansøgning til karoline@urk.dk.