En milliardær og en general dyster om at blive Tjekkiets præsident

Fredag og lørdag skal de tjekkiske vælgere udpege en ny præsident. Favoritten er eksgeneral Petr Pavel.

Vælgerne i Tjekkiet er fredag mødt op til to dages valg for at finde landets næste præsident, og favoritten er en tidligere general i hæren, Petr Pavel.

Det er anden og afgørende valgrunde, og her møder han milliardær og tidligere premierminister Andrej Babis.

Valgkampen har været præget af krigen i Ukraine.

Babis har forsøgt at portrættere Pavel som en krigshetzer.

- Jeg er for fred, lød det fra Babis, da han fredag deltog i den sidste radiodebat med Pavel.

- Vi bør ikke snyde vores borgere til at tro, at vi lever i en verden med harmoni, sagde han.

Den 61-årige Pavel anses for at være provestlig, og i meningsmålinger fører han over Babis

Valgstederne lukker lørdag klokken 14.

/ritzau/dpa