Haveaffald kan alle finde ud af

Hvis du bor i Karise og fælder et træ, så er nærmeste affaldsplads, hvor du kan komme af med stamme, grene og kvas lige syd for Faxe. Her ligger - på den nu nedlagte genbrugsplads - en haveaffaldsplads, der er åben hele døgnet, alle ugens dage.

Og sådan en får Karise også lige om lidt. Førte spadestik blev taget tirsdag formiddag - udført med gravemaskine af Jørgen Egede Johannessen (V) fra teknisk udvalg.

- Vi bygger den efter skabelonen fra haveaffaldspladsen i Skælskør, fortæller Jørgen Damgaard Nielsen fra AffaldPlus.

- Det bliver med en art ø inde i midten, så man kan køre rundt om og læsse sit haveaffald af i midten. Det betyder også, at vognmanden kan komme til samtidig med at der er kunder, tilføjer Jørgen Damgaard Nielsen.

Den døgnåbne haveaffaldsplads i Karise forventes at åbne lørdag 2. september.

- Hellere give lidt lang anlægs-periode, så vi er sikre på at det hele er på plads, når vi åbner. Og de fleste venter også med de store beskærings-opgaver til efteråret, tilføjer Jørgen Damgaard Nielsen.

Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i Dagbladet Ringsted og Dagbladet Køge onsdag 10. maj og i Sjællandske Næstved torsdag 11. maj.

Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy?utm_source=FAXE&utm_medium=SN&utm_campaign=avislink