Lær dine børn god opførsel på sociale medier

Hvordan guider forældre deres børn til god opførsel og positive fællesskaber på de sociale medier? Det giver et kommende foredrag for forældre på Herstedlund skole svar på.

Mange forældre oplever, at deres børn lever et aktivt liv på de sociale medier som instagram, snapchat og facebook. Det giver forældrene udfordringer, for hvordan opdrager man sine børn til at have en god opførsel på sociale medier? Det er noget andet at være online-forældre, end at gribe ind og tage snakken, når man oplever mobning hjemme, i kvarteret, i skolegården og til fodbold, hvor det kan ses og høres. På de sociale medier, er det langt sværere for forældre at vide, hvad der foregår og hvad man kan gøre for at støtte, vejlede og sætte grænser for de unge.

"Jeg talte med andre forældre om det og fandt ud af, at jeg ikke er alene om at være usikker på hvordan, jeg griber det klogt an, når jeg vil markere man for eksempel er lige tarvelig, om man sender eller "bare" videresender et fejt billede på Instagram", siger Vivi Nør Jacobsen, som har taget initiativ til foredraget. Hun er forældre til to børn og gik til Herstedlund skole, for at samarbejde med ledelsen om en foredragsaften.

På Herstedlund skole var parat med fuld opbakning fra viceskoleleder, og Herstedlind skole lægger derfor hus til - eller nærmere hal, når der er foredrag for forældre.

Foredraget på Herstedlund skole skal give indsigt i hvad de unge laver og hjælp til hvordan forældre tackler, at ens barn bliver mobbet, er udsat for hårdt sprog eller modsat mobber og sender lede billeder videre. Det er foredragsholder Lykke Møller Kristensen, som vil give input til den gode samtaler med vores børn om at være på de sociale medier. Lykke Møller Kristensen har interviewet mere end 200 børn, holdt mange foredrag og interageret med både forældre, lærere og skoleledere. Hun har udgivet en bog og står bag en online platform om børn og sociale medier og optræder løbende som ekspert på emnet i medier som TV2, Radio24Syv, Berlingske Tidende og Politiken.

Det gratis foredrag med ekspert Lykke Møller Kristensen er arrangeret i samarbejde mellem forældre og ledelse på Herstedlund Skole. Tid: Onsdag den 31. maj kl. 17-19 (kom i god tid). Tilmelding er ikke nødvendig og alle forældre - ikke børn og unge - er velkomne.

brie