Messerschmidt vinder på krisen i Nye Borgerlige

Analyse af Thomas Larsen, politisk redaktør

Den enes død – den andens brød.

Alle kender ordsproget, og i politik er sandhedsværdien åbenlys. Der er kun et vist antal mandater at kæmpe om, og i det nulsumsspil har det selvfølgelig stor betydning, hvor godt man selv gør det. Men det betyder i høj grad også noget, hvor skidt konkurrenterne klarer det.

Her og nu kommer krisen i Nye Borgerlige på et godt tidspunkt for Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti.

For et år siden blev han valgt som formand, og dengang rasede krigen internt i hans parti. Kort efter hans valg til leder forlod flere centrale politikere DF’s folketingsgruppe. Dernæst blev han kastet direkte ud i valgkampen om det danske forsvarsforbehold, der kulminerede ved folkeafstemningen den 1. juni.

Samme måned opstod der igen ballade i DF, da eksformanden Kristian Thulesen Dahl annoncerede, at han ikke ville genopstille ved et kommende valg. Og i slutningen af måneden annoncerede Inger Støjberg, at hun stiftede Danmarksdemokraterne, hvilket var et nyt stød til DF.

Så kom beskeden om, at Kristian Thulesen Dahl endegyldigt meldte sig ud af DF. Og i forbindelse med Folketingets åbning i oktober udskrev statsminister, Mette Frederiksen, folketingsvalg til den 1. november.

Dermed blev Messerschmidt og et decimeret DF-hold kastet ud i en overlevelseskamp på et elendigt tidspunkt. Gennem valgkampen blev DF-formanden stort set hver dag spurgt, om han virkelig troede, at DF ville klare spærregrænsen.

På valgdagen lykkedes det med 2,6 procent af stemmerne og fem mandater lige akkurat at fastholde positionen i Folketinget, hvilket var altafgørende for Messerschmidt.

Så skulle han i retten for at få afgjort den sag, som i syv lange år har forfulgt ham, og 21. december fik han en julegave, som han formentlig aldrig glemmer – nemlig en klar frikendelse.

På den baggrund kan det ikke undre, at DF-formanden ved nytårstid stilfærdigt bad til, at 2023 ville blive et mindre turbulent år end 2022 og et år, hvor han for alvor kunne gå i gang med at genrejse DF.

Og her kommer pointen: Med de aktuelle problemer i Nye Borgerlige har Morten Messerschmidt og DF fået chancen for at tage de første skridt frem.

Da Pernille Vermund for nylig gjorde det klart, at hun trækker sig som formand for NB, blev det åbenlyst, at NB fremover vil mangle den leder, som har været ansigtet på partiet. Derudover er det blevet blotlagt, at partiet også mister den leder, som har kunnet holde sammen på partiet.

I disse dage pibler alle spændingerne i NB op til overfladen.

Tirsdag forlod Mikkel Bjørn folketingsgruppen for at gå til DF-lejren på Christiansborg. Da han gik, langede han ud efter Lars Boje Mathiesen, der er favorit til at blive ny NB-leder, men som af kritikerne mistænkes for at ville trække partiet i en mere liberal og anarkistisk retning.

Samme dag meldte formanden og næstformanden i Nye Borgerliges ungdomsparti sig også ud, for de ønsker heller ikke Lars Boje som formand. Begge er tæt på Mikkel Bjørn.

Mette Thiesen, der forlod Nye Borgerlige kort efter valget, overvejer også at melde sig ind i DF. Hun er løsgænger i dag, men har indledt et samarbejde med DF’s folketingsgruppe. ”Vejen til Dansk Folkeparti er bestemt blevet kortere,” sagde Mette Thiesen tirsdag.

Endelig meldes flere lokalpolitikere på vej fra Nye Borgerlige til DF.

Dermed er Nye Borgerliges folketingsgruppe på få måneder skrumpet fra seks til kun fire, mens DF’s gruppe nu tæller seks personer og kan vokse til syv, hvis Mette Thiesen melder sig ind.

Morten Messerschmidt lagde da heller ikke skjul på sin begejstring over at kunne tage imod Mikkel Bjørn.

”Politisk har Mikkel Bjørn Gud, konge og fædreland tatoveret i hjertet. Det er Dansk Folkepartis DNA, så derfor vil han føle sig rigtig godt tilpas hos os,” sagde Morten Messerschmidt.

Midt i begejstringen glemte alle i DF, at både Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard tidligere har udtalt sig yderst kritisk om de DF’ere, der sprang til Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne. Da det skete, blev det absolut ikke anset for at være god stil at skifte parti – men selvfølgelig er det sjovere, når andre springer til ens eget parti.

For den ventede kommende leder af Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen, betyder udviklingen, at han om kort tid vil stå tilbage med en uhyggelig svær opgave. Han fik ganske vist et flot resultat ved folketingsvalget med mere end 11.000 personlige stemmer, og han har et stort antal følgere på de sociale medier, ligesom han er kendt og frygtet som en hårdtslående debattør.

Men han får brug for det hele, hvis han skal vriste Nye Borgerlige fri af den nuværende krise og puste liv i partiet efter Pernille Vermunds exit. Udover at skulle bilægge interne stridigheder vil han fra starten få hård konkurrence:

På den nationalkonservative front vil han blive udfordret af Dansk Folkeparti, mens han i den økonomiske politik vil skulle stå over for Alex Vanopslags succesrige Liberal Alliance. Let bliver det ikke.

Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i det politiske program ‘Mandat’, der sender live onsdage kl. 11.05 på Radio4.

Foto: CARSTEN LUNDAGER