Julie, Marie og Almaliva møder deres Youtube-idoler

Der var en lang kø af forventningsfulde piger, da Youtuberen Julia Sofia og hendes søster Ida Imilia forleden besøgte Plaza i Hørsholm Midtpunkt, hvor de uddelte kram og autografer og stillede op til selfies med de op mod 200 unge piger.

Et par af dem var 11-årige Marie og Almalive fra Hørsholm, der var kommet i god tid for at være sikre på at møde deres idoler.

"Det var fantastisk at møde dem. De virkede meget naturlige og personlige," fortæller de to Hørsholmpiger.

De har været fan af Julia Sofia i et stykke tid og følger med i hendes Youtube-vidoer, og det er der en overskyggende forklaring på.

"Vi kan godt lide hende, fordi hun er meget personlig i sine videoer. Hun er helt sig selv og beskriver tingene som de er," fortæller Marie og Almaliva, der begge var to store smil efter mødet med Youtube-søstrene, der besøgte nyåbnede Plaza i Hørsholm Midtpunkt, fordi de netop havde lanceret deres egen smykkekollektion i samarbejde med smykkefirmaet byBiehl.

Mange af fansene havde også små gaver med til de to Youtube-søstre, der smilende og med åbne arme hilste på de fremmødte over et par timer.