S vil gerne være med til at fordoble straffen for tiggeri

Regeringen vil fordoble og skærpe straffen for "utryghedsskabende tiggeri" fra syv dages betinget fængsel til 14 dages ubetinget fængsel.

Det skal dæmme op for den uro og utryghed, som grupper af romaer har skabt i København.

Da Venstre-regeringen sidste år fremsatte et lignende forslag om at skærpe straffen for tiggeri stemte Socialdemokratiet imod.

Men denne gang vil partiet stemme for. Det tilkendegiver partiformand Mette Frederiksen under Folketingets afslutningsdebat.

- Jeg har været imod, at en dansk hjemløs, der stikker koppen eller hånden frem for at tjene en mønt til at købe en kop kaffe, ville blive kriminaliseret. Hvis vi kan undgå det, så er der selvfølgelig opbakning fra vores side.

Socialdemokratiets modstand mod den daværende V-regerings forslag kom blandt andet fra Mette Frederiksen selv, fortæller hun under debatten.

- Jeg vil gerne være helt ærlig: Vi har i Danmark i en årrække haft gammeldags vagabonder og hjemløse, hvor vi har fået det til at kunne fungere, siger hun.

Ud over en skærpet straf opfordrer S-formanden statsministeren til at tage fat ved nældens rod:

- Nemlig at sætte sig i spidsen for at få ændret opholdsdirektivet. Den fri bevægelighed i EU skal handle om arbejde og uddannelse, ikke om tiggeri eller eksport af sociale problemer.

- Vil regeringen sætte sig i spidsen for en ændring af opholdsdirektivet, så man ikke længere kan tage ophold i et andet europæisk land, hvis ikke man kan finansiere sit eget ophold og ikke har en bopæl at vende tilbage til?

På det spørgsmål svarer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han deler holdningen om, at den fri bevægelighed skal gælde arbejde, og ikke tiggeri.

- Det er et arbejde, jeg er engageret i, og som jeg har en forventning om bliver aktualiseret igen i kølvandet på brexitforhandlingerne, siger Løkke.

Lovforslaget bliver fremsat til førstebehandling fredag. Også Dansk Folkeparti bakker op om den skærpede straf.

Derimod mener SF's retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, at Løkke "misbruger Folketingets mulighed for hastesager for at tækkes DF".

- Uden ekstra politiressourcer er dit stunt netop kun det, skriver hun henvendt til statsministeren på Twitter.

Folketingets politikere afholder onsdag den lange, traditionsrige afslutningsdebat i folketingssalen. Men de har stadig meget på tapetet, før de kan gå på sommerferie. Her følger et overblik over de større sager:

* Pensionsaftale

Tirsdag fremlagde regeringen med udspillet "Flere år på arbejdsmarkedet" 13 forslag til, hvordan man får flere danskere til at arbejde længere.

Regeringen vil blandt andet give mulighed for at spare mere op uden modregning, lave obligatorisk pensionsopsparing, tilbyde frivillig skattefri udbetaling af efterlønnen og stramme optjeningskrav til fuld folkepension.

Dansk Folkeparti er inviteret til det første møde torsdag.

* Afskaffelse af blasfemiparagraffen

Fredag skal Folketinget stemme om Enhedslistens forslag om afskaffelse af den omstridte blasfemiparagraf. Et bredt flertal bestående af samtlige partier ud over Socialdemokratiet ventes at stemme for.

Efter intern debat i Venstre besluttede regeringspartiet tirsdag at stemme sammen med regeringspartnerne Liberal Alliance og De Konservative.

* Skat

Torsdag tager skatteminister Karsten Lauritzen (V) sammen med partierne hul på arbejdet med at nedsætte en skattekommission, der skal granske de seneste års mange skandaler i skattevæsenet.

* Økonomiaftaler med regioner og kommuner

De årlige aftaler om næste års økonomi for henholdsvis regioner og kommuner skal falde på plads mellem regeringen og Danske Regioner og Kommunernes Landsforening før sommerferien.

Kilder: Ft.dk, Altinget, Ritzau.

* Siden 1979 er afslutningsdebatten indledt med en forespørgsel fra alle partierne:

- Hvilke oplysninger kan regeringen give om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?

I år er det Socialdemokraternes ordfører, der begrunder forespørgslen.

* Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har herefter en time til at besvare forespørgslen.

* Hver ordfører har nu ti minutters taletid, hvorefter der er korte bemærkninger.

* Ministre har også mulighed for at kommentere indlæggene.

* Efter første runde får statsministeren ordet i 30 minutter.

* Herefter følger en kortere runde ordførerindlæg og eventuelle andre indlæg fra folketingsmedlemmer, de såkaldte privatistindlæg, hvor folketingsmedlemmer taler på egne vegne.

* Statsministeren har så endnu et indlæg på maksimalt 15 minutter, hvorefter der følger en halv time med korte bemærkninger. Til sidst er de korte bemærkninger skåret ned til 30 sekunder.

* Den længste afslutningsdebat (i hvert fald siden 1989) fandt sted i 1994 under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Den varede ifølge politiko.dk 16 timer og 41 minutter. Undervejs var der i alt to timers pause.

* I 1989 varede afslutningsdebatten 8 timer og 22 minutter. Daværende statsminister var den konservative Poul Schlüter. Det er den korteste ifølge politiko.dk's opgørelse, der går tilbage til netop 1989.

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, Folketinget, Politiko.dk