Hænderne op! Her tages afgørende beslutning om fremtidens skole

Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemmer her for, at alle skoler i Høje-Taastrup skal køres projektbaseret 10 uger om året som minimum. De Radikale stemte imod. Foto: Daniel Fonseca

Høje-Taastrup: Onsdag aften blev det definitivt besluttet, at skolerne i Høje-Taastrup Kommune fremover er forpligtet til 10 ugers undervisning pr. år som minimum, som er baseret på projektbaseret læring. I daglig tale omtales det som ’fremtidens skole’, hvilket er en undervisningsform, som er fuldt implementeret allerede på Læringshuset.

De 10 uger er umiddelbart en nedskalering af den nuværende aftale, der lød på 12-14 uger, og nedjusteringen er sket i en erkendelse af, at der var for stor spændevidde i måden skolerne havde taget den projektbaserede læring til sig. Det fremgår også af sagens indstilling, hvor der står:

’Dialogprocessen mellem Institutions- og Skoleudvalget og skolebestyrelserne viser sammenfattende en stor spændvidde i implementeringen af projektbaseret læring og det 21. århundredes kompetencer’.

- Vi er stadig fuldstændig overbevist om, at det er det rigtige for vores børn. Det vil vi gerne slå fast. Det er ikke et spørgsmål om - men et spørgsmål om hvordan, det skal implementeres. Der har måske været sendt forvirrende signaler. Men det er vigtigt for os at slå et minimum fast. Vi slår ikke bak. Ja, vi havde i vores gruppe større ambitioner, men vi lytter naturligvis til, at der har været brug for justeringer, så alle kan følge med, sagde formand for Institutions- og skoleudvalget Toke Elling blandt andet.

Han sagde også, at man var gået langt for at finde et kompromis blandt andet sammen Enhedslisten, der havde stillet det ændringsforslag, som blev tiltrådt af byrådet.

- Det er ingen hemmelighed, at vi ikke er de store fortalere for fremtidens skole. Det er ekstremt vigtigt, at vi får stoppet den progression. Vi så helst, at det blev sat fri og lade skoler og fagpersonale bestemme selv. Men vi lander på 10 uger, og det er en anerkendelse af, at flertallet i byrådet ønsker mere fremtidens skole, men det er vigtigt, at skolerne får et pusterum, sagde byrådsmedlem Emil Viskum fra Enhedslisten.

Det førte til en længere diskussion med viceborgmester Esat Sentürk (R), der indirekte beskyldte Enhedslisten for at have begået løftebrud og for at have foretaget en kovending.

- Det havde været et bedre kompromis at acceptere Læringshuset som det er og frigive de resterende skole. Derfor stemmer vi imod, sagde Esat Sentürk fra Radikale Venstre, der er konstitueret i byrådet sammen med flertallet fra Det Konservative Folkeparti.

Borgmester: Skyldes ikke undervisningsformen

Peter Faarbæk fra Socialdemokratiet udtrykte herefter bekymring.

- Vi har i meget lang tid været bekymret for udrulningen af fremtidens skole. Vi ønskede skolernes indflydelse på, hvordan og hvor meget det skulle udrulles. Vi ønskede at forældrene selv skulle kunne vælge det til eller fra. Når man hører fra skolerne, har der faktisk indtil nu været selvbestemmelse. Nogen har kørt 4-6 uger og ligget under målet på 12-14 uger. Vil man så slå hårdt ned på de skoler. Eller vil der var mulighed for at være diversitet på området?

Svaret på det spørgsmål fik han ikke, men den fungerende borgmester Kurt Scheelsbeck mindede igen om, at de problemer, der havde været på Læringshuset, som havde afsæt i fusion og corona, og derfor ikke kunne bruges som argument for ikke at være ambitiøs omkring den projektbaserede læring.

- Det har ikke noget at gøre med de bærende principper for fremtidens skole. Det er ikke den projektbaserede undervisning, der er den eneste eller væsentligste årsag til indkøringsproblemer i Læringshuset. Der er andre udfordringer. Eksempelvis 40 ugers projektbaseret undervisning. Men det er ikke det, vi kommer med i denne sag. Vi siger ikke, at alle skoler skal have 40 uger. Vi har lagt et niveau nu, sagde Kurt Scheelsbeck.

Socialdemokratiet stod fast på, at man skulle tage udgangspunkt i skolerne.

- Vi har dygtige medarbejder på skolerne, som har stor indsigt. Der er forældre, der melder sig til bestyrelser, fordi de gerne vil have indflydelse. Vores medarbejdere på skolerne gør, hvad de kan. Jeg er ked af, hvis alle skal have en projektuge hver fjerde uge. Vi kan sagtens fortælle gode historier, men der er også elever, der har svært ved at være i det projektorienterede. Synes det kunne være fedt, hvis der var plads til forskellighed, og at alle vores skoler ikke lignede hinanden, sagde byrådsmedlem Ninna Tønnes (S).

Ung konservativ: Vi er frontløbere

Både Læringshuset og fremtidens skole har været debatteret siden december, hvor det kom frem at spydspidsen for denne læringsform - nemlig Læringshuset - i løbet af det første år havde sagt farvel til knap 100 elever og nu 37 lærere.

Læs mere om det under temaet ’Kritik af ny kæmpeskole’ på sn.dk.

Byrådets yngste medlem kom også på banen.

- Vi er frontløbere på et paradigmeskifte, og det skal vi være stolte af, sagde byrådsmedlem Simon Bøtkjær (K) der fortalte, at han som det yngste byrådsmedlem, som den seneste i salen havde gået i folkeskolen, var stolt af, at man boede i en kommune, der som nogle af de første kunne sende folk ud på arbejdsmarkedet, hvor man har tillært sig at arbejdet projektbaseret, som er det han har mødt på arbejdsmarkedet selv.

I budget 2023 blev det besluttet at afsætte 2,5 millioner kroner i hvert budgetår 2023 og 2024 til en pulje for Fremtidens Skole jf. ”Pulje til understøttelse af Fremtidens Skole”. Det blev ligeledes godkendt her til aften.

Børn og unge i Høje-Taastrup Kommune skal rustes til at være aktive medskabere af fremtidens

samfund. Vi vil skabe en folkeskole, hvor børn og unge lærer at begå sig i en foranderlig verden.

Hvor de leger, bygger, løser problemer og bruger deres naturlige nysgerrighed og skabertrang til at

lære og udvikle sig.

Kilde: Høje-Taastrup Kommune

Udviklingschefen for skoleområdet , hvorfor fremtidens skole er vigtig fremadrettet.

- Vi har peget på, at projektbaseret læring med fokus på fremtidens kompetencer kan være en løsning på udfordringerne. Det indebærer mere elevinvolvering, mere kobling mellem teoretisk og praktisk læring, mere virkelighedsnært og med fokus på at danne kompetente og robuste unge, der er klar til at gå videre i livet efter skolen, siger udviklingschefen Stine West Dyhr blandt andet.

Deltag i debatten på Facebook-siden .