Narkobilist taget på rasteplads ud for motorvej

Greve/Karlslunde: Fredag aften klokken 18.43 stoppede en færdselspatrulje en 38-årig mand fra Glostrup på Karlslunde Rasteplads ud for Køge Bugt Motorvejen.

Manden var påvirket af narko og blev derfor taget med til en blodprøveudtagelse, fremgår det af Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport for weekenden.

I denne står videre, at denne sag er én blandt usædvanligt mange af sin slag for weekenden, da politikredsen kan berette om hele 24 tilfælde af enten sprit- eller narkokørsel.

cham