Mathilde har kæmpet sig til guldet

NAVNE så er der guld til den Furesø ishockeyspiller Mathilde Schou-Florentz. Hun har igen været spiller på kvindernes U18 landshold, der var til VM i Katowice i Polen for kort tid siden.

Det danske Ishockey U18 kvindelandshold, gik nemlig hele vejen. De gik ubesejret igennem og med maksimum point, og derfor rykker holdet nu op i A1-Gruppen og er nu blandt de 11 bedste i verden.

Mathilde var kun 14 år, da hun debuterede på det danske U18 kvindelandshold. I dag spiller Mathilde hos Hvidovre Warriors hockey, som er forsvarende pokalmestre, og som er et af de største hold i dansk kvindehockey.

"Det har virkelig været den vildeste oplevelse, det er ikke rigtig helt gået op for mig endnu, hvor stor en ting det er. Rejsen har været super vild frem til VM, Og at jeg endnu engang skulle med landsholdet var så stort. Det er den største og tungeste medalje, der hænger på mit værelset nu,“ siger Mathilde Schou-Florentz.

Jk