Gratis psykoterapi til unge: Vil kommunen være med?

Når Ringkøbing-Skjern Kommune har så gode erfaringer med gratis psykoterapi til unge, så lægger det lige til højrebenet også at indføre det i Næstved eller en anden Sydsjællandsk Kommune, mener psykoterapeut Lars Bo Pedersen.

Det fungerer godt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Og ifølge deres formand for Børne- og Familieudvalget, der har været med til at indføre det, kan det stærkt anbefales til andre kommuner at følge trop.