Debat: Ramløse – og nye boliger og grøn omstilling

Illustration af byggeriet i Ramløse Øst. Illustration: JCN Bolig/Nodo Arkitekter

Philip Pedersen

Birkedalsvej, Helsinge

I de lokale aviser er der heftige skriverier om de planlagte nye boliger i landsbyen Ramløse. Det er ikke jubelscener, der gives udtryk fra Ramløse Lokalråds side. Eller de, der skriver på rådets vegne?

Hvis jeg var beboer i Ramløse - og ikke kun bruger af hallen nogle timer om ugen– så ville jeg være glad for, at der kom flere borgere til byen. Det vil styrke skole, idrætshal og forretning(er).

Jeg vil også mene, at en bygherre nok har en bedre fornemmelse for, hvilke boliger, folk i dag efterspørger, end lokalrådet. Jeg har stor forståelse for, at der kunne være mange, der ikke har lyst til store grunde med det besvær, det giver. Der er mange, tror jeg - par eller singler - der finder 60-70 kvm helt tilstrækkeligt: Mindre plads, bevares, men mindre at varme op og gøre rent. Og lavere husleje, lavere omkostninger, alt andet lige.

Den store opstandelse fra lokalrådets repræsentanters side, den kan jeg derfor ikke forstå.

Til gengæld undrer det mig, at vores kommune ikke er mere grøn i sin tilgang. Man må formode, at der ikke kommer fjernvarme i området. Ikke engang i byggeriet i Ammendrup, blot 400 m fra fjernvarmeværket, har fjernvarme. Bygherre vil nok vælge pumpemodellen. Næppe gas, næppe olie i disse tider. Så el-opvarmning er svaret.

Men hvordan kan det være, at kommuner ikke stiller krav om, at el-fremstillingen skal ske lokalt, der hvor strømmen bruges? Så de store - og stigende - transportomkostninger for el reduceres?

Stort set alle huse i dag bygges i grå mursten og sorte tage. Der kunne da så udmærket være en servitut på nye udstykninger om, at der skal etableres solceller på husene. Nye vindmøller på land og store solcelleanlæg på god landbrugsjord kunne reduceres.

El-forbrugerne kunne spare udgiften til den store kompensation for opstilling af solanlæg, som jordejeren får. Kompensationen overstiger så vidt jeg har erfaret langt den indtjening, landmanden kan opnå ved dyrkning af jorden. I dag er det solceller, der til forveksling ligner almindelige tage. Så hvad forhindrer det? Statslige regler? Træghed?