Debat: Vi gør det for børnenes skyld

Emil Viskum fra Enhedslisten er byrådsmedlem i Høje-Taastrup Kommune, hvor han også sidder i Institutions- og skoleudvalget. Foto: Kenn Thomsen

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Enhedslisten ikke er de store fortalere for Fremtidens Skole-projektet.

Allerede inden projektet for alvor blev udrullet, udtrykte vi vores bekymring i en kronik i fagbladet Folkeskolen og Lokalavisen Taastrup under overskriften “Lirum, Læring, Leg” tilbage i 2018.

Der er tidligere blevet eksperimenteret med skoler med åbne læringsrum og hovedvægten på projektbaseret undervisning i andre kommuner, f.eks Frederiksberg, Ballerup og i Hellerup, hvor man har måtte rulle dele af initiativerne tilbage, da det ikke fungerede i praksis.

Desværre er der ikke lavet nogen reel databaserede forskning i forhold til hvorledes børn påvirkes af den samlede pakke i fremtidens skole, og der findes ingen vellykket danske eksempler på projektorienteret undervisning i det omfang, som ses i fremtidens skole.

Vi vil gerne være først og bedst med den nye skoleform, men desværre viser de seneste måneders artikler i Lokalavisen, lærerflugt, stor elevafgang og opråb fra bekymrede forældre, at der måske allerede er masser af erfaring at trække på, og at man allerede nu bør overveje grundigt, hvad der er vejen frem for Fremtidens Skole.

Det gør vi så heldigvis nu.

Der bliver nu sat en stopper for den progression i antallet af projektuger som lå som et krav til skolerne i det oprindelige strategipapir for fremtidens skole. Derudover har vi i Enhedslisten stillet ændringsforslag om, at skolerne i fremtiden som et minimum skal have ti projektuger mod de 14 uger som det foreslås i indstillingen i sagen. Det betyder, at skolerne får mulighed for at puste ud, lærerne får mulighed for grundigere at forberede forløbene og eleverne får en mere rammesat skolegang. Vi får alle mulighed for at tage status.

De ti uger er også et kompromis.

Vi så helst at antallet af projektuger blev sat fri, således at skolerne fuldstændig selv kunne bestemme, og man derfor lod fagpersonalet bestemme, hvad der var rigtigst for deres skole.

At vi lander på ti uger er derfor en anerkendelse af, at flertallet i byrådet stadig ønsker mere Fremtidens Skole, men også kan se behovet for at give skolerne noget ro. Vi er altså ifølge os ikke i mål, før man har givet skolerne mandat til at bestemme over deres egne projektuger.

Men en grænse på ti uger, synes vi er en væsentlig forbedring, og vi vil gerne kvittere for at byrådet nu vælger at rykke projekt fremtidens skole i en pragmatisk retning.

For alle beslutninger, vi som politikere træffer, skal være til børnenes bedste derude, hvor beslutninger, gode idéer og gode intentioner rammer virkeligheden og bliver til hverdag.

Deltag i debatten på Facebook-siden .