DEBAT: Helt ude i hampen at anbringe en mobilmast her

Jørgen Busch; Horsensvej 10, 2. tv.; Helsingør

Scenen er sat omkring naturfredningen af Keldsø-området.

Området bestående af en tidligere sø, som strækker sig mod vest af Villingerødvej, mod nord og øst af Hellebjergvej, mod øst af Plejeltvej og mod syd først af Nørrerisvej og derefter af Klostermarksvej syd om Esrum Mark. Området grænser mod nord op til Rusland-fredningen, og syd for området ligger Gribskov.

Mod vest og øst ligger henholdsvis Snævret Skov, Klosterris Hegn og Gurresø. Området har et areal på omkring 308 ha, heraf 71 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og er i al væsentlighed i privat eje hos 24 lodsejere, mens nogle mindre arealer ejes af Gribskov Kommune og Helsingør Kommune.

Hovedparten er beliggende i Gribskov Kommune (hvori størsteparten af området ligger) og en lille del over mod Nørrerisvej, Plejeltvej, Havreholm og Hellebjergvej-siden i Helsingør kommune.

Baggrunden for at området naturfredes er, at den centralt beliggende afvandede Keldsø udgør et stort og sammenhængende græsningslandskab og uforstyrret ålandskab med Gurre Å, Keldsø Å, Pandehave Å og Esrum Å, der afvander området. Der er stor naturkvalitet, da landskabet ikke er fragmenteret af bebyggelse og infrastruktur, såsom vejanlæg, el-master og andre tekniske anlæg.

Fredningen vil være et værn til beskyttelse af det store sammenhængende naturområde, og der skabes en robust natur, hvor dyr og planter gives levevilkår, og hvor naturen kan opleves.

Fredningsområdet har store landskabelige, geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske værdier, har en for landsdelen særegen størrelse og rummer landskabelige kvaliteter. Landskabsmæssigt med marker med mose og engpræg. Geologisk da området er dannet i sidste istid. Naturmæssigt med eng, mose og et særligt fugleliv. Kulturhistorisk da der er fund i området fra oldtiden og middelalderen.

Stierne i området planlægges forbedret med ydmyge trampestier i samarbejde med lodsejere som led i udarbejdelse af plejeplanerne og plejeplanlægning igangsættes indenfor 2 år. Lodsejere er imødekommet i betydeligt omfang, blandt andet med at sprøjtning af areal kan fortsætte i det hidtidige tilladte omfang og ikke nogen særlig regulering af vandløb.

Fredningssagen for Keldsø-området er nu afgjort af Fredningsnævnet for Nordsjælland og i proces, da den nu formelt skal efterprøves i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Sideløbende med fredningen af Keldsø-området behandler Helsingør Kommune en tilladelse om opsætning af en mobiltelemast på Nørrerisvej 5.

Forvaltningen afvejer de ubestrideligt, samfundsmæssigt nødvendige, tekniske anlæg op mod landsskabshensyn. Sammenfattende er oplyst, at når masten placeres i kanten af Keldsø-området, tabes fredningsformålet og den vil skæmme i landskabet. Trådført løsning kunne indtænkes og fibernet kunne være en løsning.

Alternative placeringer er ikke fuldt ud undersøgt, og forvaltningen skønner, at andre placeringer og anden teknisk datatransmission kan anvendes. Ved hidtil praksis foretrækkes bynære placeringer. Naturlandskabet ved Keldsø bør forblive uden skæmmende tekniske anlæg og med lange kig og den teknologiske udvikling vil gøre, at mobildækningen forbedres.

Forvaltningen afvejer og konkluderer, at der skal gives afslag på tilladelsen til at opsætte en telemobilmast på Nørrerisvej 5.

Ved behandlingen i By- Plan og Miljø blev på trods heraf givet tilladelse til opsætning af mobiltelemasten på Nørrerisvej 5.

Min opfattelse er, at når man afvejer samfundsmæssige absolut nødvendige anlæg op mod landskabs, geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske hensyn, vil en sag som denne, hvor anlægget planlægges lagt tæt på Keldsø-naturområde, udover det af forvaltningen anførte, to ting veje tungt. Har man overvejet at den teknologiske udvikling forventelig indenfor få år vil gøre en sådan mast overflødig? Og har man overvejet placeringen nøjere, så der tages et skånsomt hensyn ved anlæg i naturen og i stedet vælges bynære placeringer?

Men man får sin rigtig store tvivl om, at budskabet om fredningen af Keldsø-området er nået helt ind til Helsingør by, borgerne der og visse af vores lokalpolitikere i Helsingør Kommune. Eller beror det slet og ret på, at der ikke er de store landskabs, geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske interesser hos visse lokalpolitikere i Helsingør?

Sagen om Helsingør Kommunes tilladelse til opsætning af en mobiltelemast på Nørrerisvej 5 tæt op af det naturfredede Keldsø-området, viser efter min klare opfattelse, at antagelsen er rigtig om, at visse af vores lokalpolitikere har behov for støtte, assistance, vejledning og rådgivning. I dette tilfælde om landskabelige, geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske værdier og interesser.

Det er efter min og andres opfattelse helt ude i hampen at give tilladelse til at fragmentere et område tæt på et naturfredet område, og jeg krydser fingre for, at Danmarks Naturfredningsforening indbringer Helsingør Kommunes tilladelse til opsætning af denne mobiltelemast for planklagenævnet.