Billeder: Inge har spillet på orglet for sidste gang

Holte: Søndag kunne man for sidste gang høre Inge Sønderskovs orgelspil i Holte Kirke. Efter 30 år som organist er der således slut for den 71-årige organist, der går på pension.

Hun begyndte som organist i kirken den 1. december 1987 og har arbejdet fuldtid siden 2005, men som det gamle mundheld siger, kommer alle gode ting til en ende. Og selvom Inge Sønderskov glæder sig til fremover at holde fri om søndagen og i helligdagene, er det også vemodigt at sige farvel.

- Jeg tænkte, da jeg blev ansat, at det ikke var sundt at være for længe det samme sted, men der har været højt til loftet, og jeg har fået lov til at være meget i fred, så længe jeg overholdt budgettet. Det er selvfølgelig vemodigt, men jeg trænger til at få fri - især om søndagen, siger Inge Sønderskov, der fik en særlig gave, da hun spillede for sidste gang søndag.

- Søndagskoret havde lavet et smykke til mig, som de gav mig, hvor der står deres navne og »Vi vil savne dig«. Så kan man vel ikke andet end at være glad. Vi har haft det utrolig godt sammen, siger hun.

Læs hele historien i Frederiksborg Amts Avis lørdag den 27. oktober.