Tre sure smileyer på stribe

Det er heldigvis ikke så tit, at en virksomhed, der beskæftiger sig med fødevarer, får to sure smileyer lige efter hinanden, når kontrollanterne fra Fødevarestyrelsen dukker op på uanmeldt besøg. At få tre sure smileyer på stribe hører til de absolutte sjældenheder.

Ikke desto mindre er det præcis, hvad Café Lilly i Jyllingecentret har gjort. Endda på mindre end tre måneder.

Midt i august kom den første sure smiley på grund af mangelfuld rengøring. 14 dage senere kom nummer to, denne gang fordi den første kontrolrapport med den sure smiley ikke var hængt op i cafeen. Dét var der rettet op på, da der igen var kontrolbesøg i begyndelsen af oktober - men på cafeens hjemmeside var en elitesmiley, endda tre steder, og intet link den aktuelle kontrolrapport, sådan som der skal være. Det udløste den tredje sure smiley.

Over for kontrollanten lovede caféens indehaver, at fejlen på hjemmesiden nok skulle blive rettet.

Læs mere i DAGBLADET Roskilde - på papir eller som e-avis.