Redaktørens kommentar: Stiller store krav til kommunen

Lars Schmidt, redaktør, Det Grønne Område

KOMMENTAR Fra marts til og med juni i år har Lyngby-Taarbæk Kommune modtaget det højeste antal underretninger om børn og unge, der mistrives eller sågår er udsat for overgreb.

Det kan jo hurtigt få én og anden til at tænke, om det nu er blevet moderne at underrette om stort set hvad som helst. Har underretningskulturen grebet for meget om sig? Er det så slemt, at vi er ved at få en stikkerkultur? Eller står det måske i virkeligheden så slemt til, som tallene antyder?

Der kan ikke svares entydigt på ovennævnte spørgsmål.

Men vi kan konstatere, at man lokalt her i kommunen ikke er bekymrede over det stigende antal underretninger. Det er naturligt, at der underrettes mere, eftersom der er kommet mere fokus på at underrette.

Vi skal ikke have en Tøndersag her i kommunen, og derfor givet det jo mening at holde øje med, om børnene og de unge her i kommunen trives.

Men vi skal heller ikke have det modsatte af en Tøndersag.

Tilsyneladende indberettes der på landsplan for mindre og mindre ting. Det kan være ernæring, lektielæsning, sengetider, skæld ud, opdragelse.

Og så er det altså om at holde tungen helt, helt lige i munden.

Det stiller kæmpemæssige krav til en kommune og dens medarbejdere, hvis man skal håndtere underretninger om ting, som med rette hører med til den personlige frihed, vi hver især har. Vi har som forældre har ret til selv at bestemme, hvad vi serverer for vores børn. Vi bestemmer selv, hvor mange lektier, vors børn skal læse. Vi bestemmer selv over vores børn, så vi er i vores gode ret til at skælde dem ud, når vi mener, at de ikke opfører sig ordentligt.

Hvornår må det offentlige begynde at blande sig i disse ting, som helt klart hører sig privatlivet til? Hvornår er det i orden, at der skrides ind over for en familie, der ikke gør tingene, som de fleste andre familier gør?

Heldigvis sidder der en lang række veluddannede og erfarne mennesker inden for børne- og familieområdet, der er trænede i at kunne gennemskue alvorlig mistrivsel fra det, der ikke er mistrivsel, men alt muligt andet, der er knap så alvorligt.

Men disse mennesker er altså kommet på (over)arbejde nu. Hvis de fortsat skal være i stand til at træffe ordentlige, retfærdige beslutninger på baggrund af seriøs og grundig sagsgennemgang - hvilket er bydende nødvendigt, for vi har med familier og menneskeskæbner at gøre - så kræver det, at man fra politisk hold er vågne og sørger for, at der er nok ressourcer til at yde den sagsbehandling, der er nødvendig. Hvis behandlingen af underretninger på børne- og familieområdet bliver samlebåndsarbejde med hurtig ekspedition, er risikoen store, menneskelige katastrofer.

Derfor kan man med rette spørge, om området i Lyngby-Taarbæk Kommune er gearet til det pres, der nu er kommet på det?

Hellere én underretning for meget end én for lidt. Men systemet skal være i stand til at håndtere de mange underretninger, så vi undgår at ramme uskyldige - og så vi kan sørge for, at fokus er rettet de helt rigtige steder hen.